Håndbogen indeholder følgende kapitler og kan hentes her >> Download

Indhold
Bestyrelsen 2008/09
1. Foreningen
1.1 Hvad kan du bruge foreningen til?
1.2 Forlaget Læs
1.3 Foreningens vedtægter
1.4 Samrådet af specialpædagogiske foreninger
1.5 Samarbejdet med andre konsulentforeninger

2. Konsulenternes ansættelses- og arbejdsvilkår
2.1 Normering
2.2 Klassificering
2.3 Åremålsansættelse
2.4 Arbejdstid og lederaftalen
2.5 Ændringer i løn- og ansættelsesforhold
2.6 Honorartakster
2.7 Kørsel og tjenesterejser
2.8 Fratrædelse p.g.a. alder og sygdom
2.9 Funktionsbeskrivelse


3. Regelgrundlaget
3.1 Love og regler
3.2 Kvalitet i specialundervisningen
3.3 Kort om fravigelser
3.4 Kort om fritagelse for deltagelse i obligatoriske nationale test






BESTYRELSEN 2008/09

Formand:
Majbrit Jensen
Binderup Strandvej 90, 6091 Bjert. Tlf. 7557 7377 / 2927 0421
@: majbrit.jensen21@skolekom.dk

Næstformand:
Kirsten Kold Andersson
Dybdal Skovvej 4, 8600 Silkeborg. Tlf. 8682 6460 / 4071 7506
@: kirsten.kold.andersson@skolekom.dk

Kasserer:
Karen Sparre Kjær
Fynsvej 62, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 4717 6117 / 2020 6117
@: karen.kjaer@skolekom.dk

Sekretær:
Lene Norrbom
Kærnestien 12, Tune, 4030 Roskilde. Tlf. 4613 8536 / 3114 2606
@: lene.norrbom@skolekom.dk

Bestyrelsesmedlem:
Tine Rosenberg Larsen
Birkevang 219, 3250 Gilleleje. Tlf. 4835 4846 / 7249 6236
@: tine.rosenberg.larsen@skolekom.dk





1. FORENINGEN

1.1. HVAD KAN DU BRUGE FORENINGEN TIL?

LÆSEKONSULENTERNES LANDSFORENING er en faglig forening med to vigtige opgaver:

a) at varetage medlemmernes løn- og ansættelsesmæssige interesser
b) at varetage medlemmernes pædagogiskfaglige interesser

Foreningen har en samarbejdsaftale med Danmarks Lærerforening, der sikrer gensidig information og konsultation i sager, der vedrører vore faglige interesser.
Medlemskabet af LÆSEKONSULENTERNES LANDSFORENING fordrer også medlemskab af Danmarks Lærerforening.

Alle medlemmer får adgang til foreningens lukkede konference på Skolekom, hvor foreningen lægger nyheder, og hvor du har mulighed for at drøfte faglige og pædagogiske spørgsmål med dine kolleger. Du får også tilsendt Læsekonsulenternes Materialeforsyning.

INDIVIDUEL HJÆLP OG VEJLEDNING ydes af foreningen til medlemmer, bl.a. når der er tale om problemer i ansættelsesforholdet.
Kontakt derfor foreningen så tidligt som muligt, hvis der opstår tvistigheder omkring dit ansættelsesforhold.


Foreningen udgiver desuden hvert år i december HÅNDBOG FOR LÆSEKONSULENTER, der indeholder oversigt over medlemmernes adresser og arbejdssteder samt andre nyttige telefonnumre.





1.2 FORLAGET LÆS
I forbindelse med udgivelsen af bogen "Mål for læsning" i maj 1997, har foreningen oprettet sit eget forlag Forlaget Læs.
Forlaget har adresse er:
Karlslunde Parkvej 56
2690 Karlslunde
Bøger kan bestilles via denne hjemmeside. Tryk på fanen FORLAGET LÆS
girokonto nr. 1-662-0831.
Forlaget har udgivet:
Mål for læsning, 1997 (Udgået.)
På Herrens Mark, 2000 (foreningens medlemsundersøgelse)
Skriften på væggen, 2001 (2. medlemsundersøgelse)
Læsning – vores fælles opgave, 2001 (pjece til elever og forældre på skolens mellemtrin)
Hva' nu? Idékatalog til det daglige arbejde på baggrund af TL-prøverne.2003
Læsespil for børn og deres forældre, 2007
Erfaringer med Læseløftet, 2007
Kunsten at lede sig selv, 2008 (Udleveres til medlemmer. Kan ikke købes)






1.3 FORENINGENS VEDTÆGTER

Vedtægter for Læsekonsulenternes Landsforening

§1
Foreningens navn er Læsekonsulenternes Landsforening. Foreningens adresse er formandens private adresse.

§2
Foreningens formål er at varetage medlemmernes tjenstlige, faglige og pædagogiske interesser.

§3
Formålet søges opnået ved at
• samarbejde med Danmarks Lærerforening og andre faglige foreninger for at fremme medlemmernes fagpolitiske og af faglige pædagogiske interesser,
• sørge for at videregive informationer om nye initiativer på det pædagogisk faglige område.
• sørge for gensidig fagpolitisk og pædagogisk faglig information til og imellem medlemmerne
• afholde møder/kurser for medlemmerne
• udgive og distribuere pædagogisk faglige og fagpolitiske skrifter og materialer.

Foreningen samarbejder med Danmarks Lærerforening i h.t. gældende samarbejdsaftale, idet den erkender, at Danmarks Lærerforening er den forhandlingsberettigede organisation overfor myndighederne og arbejdsgiverorganisationerne.

§4
Stk. 1 Som medlemmer kan kun optages skolekonsulenter, der har læseundervisning som arbejdsområde.
Stk. 2 Medlemskab af foreningen forudsætter medlemskab af Danmarks Lærerforening for enhver, som har ret til at være almindeligt medlem af Danmarks Lærerforening.
Stk. 3 Medlemmer af foreningen, der forlader deres stilling som skolekonsulent med læseundervisning som arbejdsområde p.g.a. overgang til efterløn eller pensionering, kan efter egen anmodning fortsætte som medlem af foreningen.
Stk. 4 Medlemmer, der har forladt deres stilling som skolekonsulent med læseundervisning som arbejdsområde før den 7. oktober 2002, og som har udmeldt sig af foreningen kan efter anmodning optages som medlem på disse særlige vilkår.
Der oprettes en særlig seniorfraktion for de i §4 stk. 3 & 4 nævnte grupper af medlemmer.
Stk. 5 Medlemmer af foreningens seniorfraktion har samme rettigheder som foreningens øvrige medlemmer.
Foreningens generalforsamling fastsætter hvert år et særligt kontingent for seniorfraktionens medlemmer.
Foreningens generalforsamling fastsætter efter indstilling fra foreningens bestyrelse eller seniorfraktionens styregruppe bestemmelserne for seniorfraktionens virke.

§5
Stk. 1 Bestyrelsen har ansvaret for foreningens virksomhed under hensyn til vedtægternes bestemmelser og retningslinier vedtaget på foreningens generalforsamling.
Stk. 2 Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges på foreningens generalforsamling i h.t. vedtægternes
Stk. 3 Formanden indkalder til konstituerende møde i bestyrelsen senest 4 uger efter generalforsamlingen.
Stk. 4 Foreningens arbejdsopgaver fordeles mellem bestyrelsens medlemmer på møder i bestyrelsen.
Stk. 5 Formanden leder foreningens arbejde mellem bestyrelsens møder og har bemyndigelse til at udtale sig på foreningens vegne.
Stk. 6 Kassereren foretager under ansvar for bestyrelsen de økonomiske forretninger mellem møderne i bestyrelsen.
Stk. 7 Bestyrelsen har det økonomiske ansvar for foreningens midler.
Stk. 8 Foreningens medlemmer kan ikke gøres ansvarlig for foreningens økonomi og hæfter kun for det på generalforsamlingen fastsatte kontingent.
Stk. 9 Bestyrelsen kan fastsætte øvrige regler for arbejdet i en forretningsorden.


§6
Foreningens bestyrelse vælges på den ordinære generalforsamling efter følgende regler
1: Formanden og 1 bestyrelsesmedlem vælges på lige år for en periode af 2 år.
2: Kassereren og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges på ulige år for en periode af 2 år.
3: Hvert år vælges 2 suppleanter til bestyrelsen. Den af de to kandidater, der får flest stemmer er valgt som 1. suppleant. Finder der ikke skriftlig afstemning sted, afgøres posten som 1. suppleant ved lodtrækning, der foretages på generalforsamlingen.
4: Hvert år vælges der 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
5: Ønsker en af de på generalforsamlingen valgte at forlade sin tillidspost før valgperioden udløber, skal begrundet anmodning om fratrædelse forelægges foreningens bestyrelse til godkendelse.
6: Suppleanter til tillidsposter i foreningen indkaldes af formanden subsidiært næstformanden, når et bestyrelsesmedlems eller en revisors anmodning om fratrædelse er godkendt af bestyrelsen, eller når der er tale om længere tids sygdom eller andet længere fravær.

§7
Stk. 1 Foreningens ordinære generalforsamling afholdes hvert år i perioden september-oktober.
Stk. 2 Foreningens regnskabsår er perioden 1. august til 31. juli.
Stk. 3 Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen og betales helårligt forud.
Stk. 4 Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt inden 1. august.
Stk. 5 Har et medlem ikke indbetalt sit kontingent senest 3 måneder efter påkrav, kan bestyrelsen træffe beslutning om eksklusion af foreningen.

§8
Stk. 1 Indkaldelse til foreningens ordinære generalforsamling skal ske skriftligt pr. brev til alle medlemmer eller ved opslag i Folkeskolen - senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 2 Dagsordenen til den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punker:

1. Valg af dirigent
2. Godkendelse af generalforsamlingens gyldighed og evt. ikke-medlemmers tilstedeværelse.
3. Valg af to stemmetællere
4. Formandens beretning
5. Regnskabsaflæggelse
6. Indkomne forslag
7. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent
8. Valg i h.t vedtægternes §6
9. Eventuelt

Stk. 3 Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i skriftlig form være formanden i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen.
Stk. 4 Såfremt der indkommer forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen udsendes en endelig dagsorden til alle medlemmerne senest 1 uge før generalforsamlingen. I modsat fald er standarddagsordenen i vedtægternes §8 stk. 2 gældende.

§9
Stk. 1 Opstilling til poster i bestyrelsen, suppleanter eller revisorer skal ske skriftligt såfremt én af generalforsamlingens deltagere ønsker det.
Stk. 2 Valg til poster i bestyrelsen, suppleanter og revisorer skal ske skriftligt, såfremt der er flere kandidater til posterne end der skal vælges.

§10
Stk. 1 Bestyrelsen eller mindst 40 medlemmer kan begære afholdt en ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 2 Anmodning om ekstraordinær generalforsamling skal i skriftlig form tilsendes formanden med oplæg til dagsorden. Anmodningen skal være underskrevet af de medlemmer, der begærer generalforsamlingen afholdt.
Stk. 3 Formanden skal inden 4 uger efter begæringen indkalde til den ekstraordinære generalforsamling ved skriftlig henvendelse til alle medlemmer.
Stk. 4 Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 8 uger efter, at formanden har modtaget begæringen.

§11
Stk. 1 Foreningens vedtægter kan ændres på enhver ordinær eller ekstraordinær generalforsamling ved almindelig stemmeflerhed.
Stk. 2 Forslag til ændring af vedtægterne skal udsendes til medlemmerne mindst 2 uger før generalforsamlingen.

§12

Stk. 1 Opløsning af foreningen kræver ¾ af de afgivne stemmer på to på hinanden følgende lovligt indvarslede generalforsamlinger.
Stk. 2 Ved foreningens opløsning afgør generalforsamlingen, hvorledes foreningens formue skal anvendes, samt hvad der skal ske med foreningens arkiver m.v.

§13
Ovenstående vedtægter er vedtaget på foreningens generalforsamling den 8. oktober 2001 efter reglerne i de tidligere gældende vedtægters §12 og afløser foreningens tidligere vedtægter af 8. oktober 1997.


1. Vingsted, den 7. oktober 2002


Formand
Bent Christiansen

Generalforsamlingens dirigent
Sven Andersen




1.4. SAMRÅDET AF SPECIALPÆDAGOGISKE FORENINGER

Læsekonsulenternes Landsforening er med i SAMRÅDET AF SPECIALPÆDAGOGISKE FORENINGER (Kaldet: Samrådet).
Samrådet består af 7 faglige foreninger, der alle har samarbejdsaftale med Danmarks Lærerforening:

* Foreningen af Tale-hørepædagoger i Folkeskolen
* Foreningen af specialklassekonsulenter/-ledere
* Foreningen af AKT-konsulenter
* Læsekonsulenternes Landsforening
* Pædagogiske Psykologers Landsforening
* Observationsskoleforeningen
* Foreningen af sygehusundervisere

Samrådet mødes 4-5 gange om året og drøfter fagpolitiske emner.
Henrik Poulsen, der er medlem af Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelse har sæde i Samrådet, og er i øvrigt opstillet til hovedstyrelsen af foreninger, der er medlem af Samrådet.

Samrådet udgav i 1997 et evaluerings- og analyseværktøj, der kan anvendes til at undersøge kvaliteten af den enkelte skoles specialundervisning. I 1999 blev dette materiale kompletteret med et planlægningsværktøj. Materialet kan købes hos Forlaget Skolepsykologi.

Bestilling på forlagets hjemmeside: www.skolepsykologi.dk









1.5. SAMARBEJDET MED DE ANDRE KONSULENTFORENINGER

Af samarbejdet i Samrådet er der udsprunget et tættere samarbejde med de andre faglige konsulentforeninger:
Læsekonsulenternes Landsforening
Foreningen af AKT-konsulenter
Foreningen af Tale- & Hørelærere i Folkeskolen www.fthf.ffw.dk
Foreningen af konsulenter for børn med generelle indlæringsvanskeligheder.

I forbindelse med opstilling af overenskomstkrav afholdes et fælles bestyrelsesseminar over to dage.
Udover at der på disse møder aftales fælles overenskomstkrav sker der på disse møder tillige en gensidig orientering om foreningernes aktuelle aktiviteter og tages initiativ til fælles fagpolitiske tiltag .










2. KONSULENTENS ANSÆTTELSES- OG ARBEJDSVILKÅR

2.1. NORMERING

Det er alene kommunalbestyrelsen, der beslutter oprettelse af en stilling som læsekonsulent. Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der beslutter, om konsulentstillingen skal normeres efter Aftale om
arbejdstid for ledere i den kommunale folkeskole
eller efter Overenskomst for lærere m.fl, i folkeskolen.
http://www.dlf.org/Vi+taler+din+sag/Dine+arbejdsvilk%c3%a5r/OK08/Den+ny+overenskomst/Arbejdstid

ÆNDRING AF EN ALLEREDE NORMERET STILLING:
Der findes ingen bestemmelser om, hvorledes en kommunalbestyrelse kan foretage ændringer i stillingsindholdet for en allerede normeret og besat konsulentstilling.
Det er altid den lokale DLF-kreds, der skal forhandle dine arbejdsvilkår. Kontakt derfor altid denne, eller Læsekonsulenternes Landsforening, hvis din arbejdsgiver ønsker at ændre (udvide eller indskrænke) dit arbejdsområde.

Konsulenter på læreraftalen skal have udregnet sin arbejdstid efter de gældende regler for lærere. Det indebærer bl.a. individuel tid, tid til teamsamarbejde, tid til pauser m.v. Det indebærer også, at konsulenten skal have udbetalt akkordtillæg for den akkord, der er indgået om konsulentarbejdet











2.2 KLASSIFICERING

Med overgangen til bestemmelserne i Læreraftalen af 1999 er der et sæt regler for konsulenter ansat før april 2000 og et andet sæt regler for konsulenter ansat efter denne dato.

Ansat efter 1. april 2000
Kommunalbestyrelsen beslutter om konsulenten skal arbejde efter lederaftalen eller læreraftalen.

Læreraftalen:
Konsulenten indplaceres på grundlønstrin efter gældende regler for lærere i kommunen. Hertil skal efter forhandling med den lokale lærerkreds lægges funktionsløn og kvalifikationsløn. Den samlede sum af disse løndele er pensionsberettigede med mindre at andet er aftalt.
Ud over ovenstående skal der hvert år ved skoleårets afslutning eller efter anden lokal aftale udbetales et akkordtillæg på 8,79 kr. pr. time (1/4-2008), der er tillagt konsulentarbejdet.
Der skal i øvrigt udbetales samme tillæg for undervisning og øvrige akkorder, som for andre lærere.

Lederaftalen
Konsulenten indplaceres på grundlønstrin 44. Hertil skal efter forhandling med den lokale lærerkreds lægges funktionsløn og kvalifikationsløn samt andre løntillæg. Den samlede sum af disse løndele er pensionsberettigede med mindre andet er aftalt lokalt.

Der er ikke forskel på grundløn for konsulenter på lederaftale med og uden ledelsesbeføjelser.


Ansat før 1. april 2000

Læreraftalen
Konsulenter på læreraftalen ansat før 1. april 2000 bevarer deres hidtidige lønforløb ( ltr. 36, 38, 40 og 42 eller 39, 41 og 43 eller 43 og 45). Her ud over ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 6.900 kr. om året.
Ud over ovenstående skal der hvert år ved skoleårets afslutning eller efter anden lokal aftale udbetales et akkordtillæg på 8,79 kr. pr. time (1/4-2008), der er tillagt konsulentarbejdet.
Der skal i øvrigt udbetales samme tillæg for undervisning og øvrige akkorder, som for andre lærere.

Der er intet, der hindrer, at den lokale DLF-kreds kan tilforhandle konsulenten funktionsløn og kvalifikationsløn. Disse løndele vil være pensionsgivende.

Lederaftalen
Konsulenten indplaceres på grundlønstrin 44. Hertil skal efter forhandling med den lokale lærerkreds lægges funktionsløn og kvalifikationsløn + andre tilforhandlede tillæg. Den samlede sum af disse løndele er pensionsgivende med mindre andet er aftalt lokalt.
Her ud over ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 6.900 kr. om året for konsulenter ansat før april 2000..

VIGTIGT!
Det er vigtigt at understrege, at alle forhandlinger om løn og løntillæg skal ske mellem de forhandlingsberettigede parter. Du må altså ikke indgå selvstændige aftaler på disse områder.









2.3 ÅREMÅLSANSÆTTELSE SOM SKOLEKONSULENT

Åremålsansættelse efter 1. april 2000:
Åremålstillægget og fratrædelsesordning skal forhandles som et funktionstillæg. Forhandlingerne skal ske mellem de forhandlingsberettigede parter.

Rammeaftale om åremålsansættelse
http://www.kto.dk/Aftaler/Generelle_aftaler/Aftaler/7_Ansattelsesvilkar/aaremaal.pdf








2.4 ARBEJDSTID

LÆRERAFTALEN
I h.t. Læreraftalen 1999 har alle konsulenter på læreraftalen samme rettigheder til faste arbejdsplaner som andre lærere i kommunen. Arbejdstiden skal således sammensættes af:
Individuel tid (375 timer).
Tid til udvikling/lærersamarbejde
Skoletid
Pauser
Tiden til konsulentarbejde skal betragtes som en akkord, men det betyder ikke, at arbejdsgiveren kan forlange, at konsulenten skal arbejde mere end den tid, der er afsat til konsulentfunktionen.
Husk at transport mellem de forskellige arbejdssteder, samt deltagelse i kurser og informationsmøde inkl. transport skal indgå i optællingen af den forbrugte arbejdstid.
Der kan ikke beskæres i tiden til udvikling og lærersamarbejde samt den individuelle tid, selv om man ikke har fuld undervisningsforpligtelse, men der kan i tiden til konsulentarbejdet tages højde for, at der i den individuelle tid er afregnet for mødeforberedelse og efterbehandling. Ledelsen kan dog ikke pålægge arbejdsopgaver, der skal foretages i den individuelle tid.
Danmark Lærerforening har i 2000 i samarbejde med de faglige foreninger udarbejdet en vejledende funktionsbeskrivelse for konsulenter indenfor specialundervisningsområdet. Du kan læse hele denne vejledning i afsnit 2.9.



LEDERAFTALEN
Det er alene kommunalbestyrelsen, der kan beslutte om læsekonsulenten skal arbejde efter læreraftalen eller lederaftalen. Beslutter kommunalbestyrelsen, at konsulenten skal arbejde efter lederaftalen, skal der ikke udarbejdes aktivitetsplan eller på anden vis afregnes for den forbrugte arbejdstid. Læsekonsulenten skal selv planlægge sin arbejdstid og regler for ferie- og fridage følger de almindelige regler for det øvrige arbejdsmarked.
Selv om lederaftalen normalt går under betegnelsen ansættelse uden højeste arbejdstid, gælder det, at der ikke ved et skoleårs start må være planlagt arbejde i en mængde, der må antages at ligger ud over 1924 timer om året inkl. ferie- og fridage.




HVOR FINDER DU LOVTEKSTERNE M.V.

"Læreraftalerne 2008" red. Allan Sørensen, er udgivet i kommenteret form og kan bestilles ved henvendelse til Dafolo: 9620 6666 eller mi@dafolo.dk

Aftalen findes på DLFs hjemmeside http://www.dlf.org/Vi+taler+din+sag/Dine+arbejdsvilk%c3%a5r/OK08/Den+ny+overenskomst


Læsekonsulenternes Landsforening har udarbejdet en oversigt over bestemmelser, der gælder for læsekonsulenter. Oversigten hedder. Når læsekonsulentens løn og arbejde skal forhandle.

Regler for åremålsansættelse http://www.kto.dk/Aftaler/Generelle_aftaler/Aftaler/7_Ansattelsesvilkar/aaremaal.pdf
Kræver Acrobat Reader.
Aftale af august 2007 om ansættelse på åremålsvilkår.



2.5 ÆNDRINGER I LØN- & ANSÆTTELSESFORHOLD

Kommunen afstikker hvert år de tidsmæssige rammer for konsulentens arbejde. Dette sker efter forhandling med den lokale DLF-kreds. Mange kommuner forsømmer dog denne forhandlingsdel og fastsætter uden forhandling selv tidsrammen eller anvender en fast kvotient pr. elev.
Det er almindelig praksis, at kommuner, der uden forhandling afstikker en tidsramme, lader det op til den enkelte konsulent selv at afstikke arbejdets omfang. I sådanne tilfælde bør du straks kontakte din lokale DLF-kreds eller om nødvendigt Læsekonsulenternes Landsforening.






2.6 HONORARTAKSTER FOR KONSULENTBISTAND M.V.

Takster pr. 1. oktober 2008
Det må frarådes at opkræve honorar for arbejde, der udføres indenfor grænserne af egen arbejdskommune uden forudgående indhentet skriftlig aftale med arbejdsgiveren.
For arbejde udført for anden kommune eller for virksomheder m.v. anbefaler Læsekonsulenternes Landsforening som minimum at anvende følgende takster:

Børnesagkyndig undersøgelse (læsetest):
Akkordaftale omfatter 10 timer + transporttid til og fra arbejdsstedet, der udbetales som honorar: 8.458,13 kr.
Akkorden omfatter:
Forberedelse (evt. inkl. forberedende besøg i en klasse)
Testning
Vurdering og rapportskrivning
Efterfølgende mundtlig afrapportering

Ønskes der yderligere service er timebetalingen 752,79 kr.

Børnesagkyndig undersøgelse på timebaseret betaling:
Forberedelse, vurdering, afrapportering, møder, rådgivning mv. pr. time 845,81 kr.
Deltagelse i undervisningsforløb og testning pr. time: 845,71 kr.

Hvad enten der vælges en akkordaftale eller en timebaseret betalingsaftale skal der beregnes tillæg for anvendt tid til transport mellem hjem og arbejdssted. Denne timebetaling udgør 267,66 kr./time og beregnes pr. påbegyndte halve time.
Hertil kommer godtgørelse for transport mellem hjem og arbejdssted, der beregnes med 3,47 kr./km + evt. dokumenterede udgifter til broafgift/færgebillet. Anvendes der offentlige transportmidler dækkes dokumenterede udgifter hertil.

Honorar ved foredrags/undervisningsaktiviteter:
Honorar ved foredrags/undervisningsaktiviteter for lærere, pædagoger, forældre m.v. anbefales det at benytte følgende takster:

Forberedende møde om planlægning m.v. pr. time 752,79 kr.
Timebeløb pr. påbegyndte foredrags/undervisningstime 1.500,00 kr.
Efterfølgende debat pr. påbegyndt time 752,79 kr.

Udgifter til kursusmaterialer efter regning.
Udgifter til fortæring u. 3 timer: Ingen
Udgifter til fortæring 3- 6 timer: Et hovedmåltid: 132,00
Udgør foredrag/undervisning + transporttid mere end 16 timer:
2 hovedmåltider: 264,00 kr.
Transport mellem hjem og arbejdssted pr. time 267,66 kr.
Befordringsgodtgørelse pr. kørt km. i eget køretøj 3,56 kr.

Kræver arrangementet overnatning kan der opkræves betaling for kost og logi efter statens takster eller afregnes efter regning og forudgående aftale med arrangøren.
Vejledende takster (statens takster) time- & dagpenge pr. 1. januar 2008:
Pr. time 15,71 kr.
Pr. dag 377,00 kr.



2.7. BEFORDRING OG TJENESTEREJSER

For kørsel i egen bil eller på egen motorcykel udbetales godtgørelse pr. km.
Skriftlig kørselsbemyndigelse.

Hvis der med en stilling er forbundet regelmæssig kørsel af større omfang og/eller speciel art i egen bil eller på egen motorcykel, kan der udfærdiges en skriftlig kørselsbemyndigelse til medarbejderen. Bemyndigelsen skal være personlig og skal indeholde en afgrænsning af de rejser, som kan foretages i henhold til denne.

For kørsel, der er omfattet af bemyndigelsen, udbetales godtgørelse pr. km. efter høj sats indtil 20.000 km i et finansår. For kørsel ud over 20.000 km udbetales godtgørelse med lav sats.

Høj sats: 3,56 kr. pr. km. (1/1-2009)
Lav sats: 1,90 kr. pr. km. (1/1-2009)

Regulering af satserne sker pr. 1. januar, men kan reguleres op eller ned i årets løb, hvis ekstraordinære forhold gør sig gældende. Satserne er gældende fra 1. januar 2008.

Se hele aftalen: Aftale om godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel 10. oktober 2000 indgået mellem KL, ARF og KTO. Aftale om befordringsgodtgørelse(Kræver at du har installeret Acrobat Reader).


Bestemmelser ang. tjenesterejser f.eks. i forbindelse med kurser o.lign.

Der refunderes kun de merudgifter til transport, som en tjenesterejse medfører.

På tjenesterejser skal fortrinsvis benyttes offentlige transportmidler.
Tjenestestedet kan tillade, at konsulenten benytter sit eget transportmiddel, hvis det ud fra en samlet betragtning er det mest hensigtsmæssige og økonomiske for tjenestestedet.
I tilfælde, hvor offentlige transportmidler af økonomiske årsager skal anvendes på tjenesterejsen, men konsulenten gerne vil benytte sin egen bil eller motorcykel, kan tjenestestedet tillade dette. Konsulenten kan i så fald få udbetalt godtgørelse pr. km. i henhold til gældende regler, dog maksimalt et beløb svarende til udgiften til billigste offentlige transportmulighed.

Dokumentation

Udgifter til offentlige transportmidler samt taxa refunderes kun mod dokumentation.

Refusionsberettigede transportudgifter.

Samtlige udgifter til offentlige transportmidler samt efter omstændighederne til taxa, som er anvendt i forbindelse med hen- og tilbagerejsen til bestemmelsesstedet, refunderes.
Udgifter til transport på bestemmelsesstedet afholdes af time- og dagpengene. I særlige til¬fælde, hvor udgifterne til trans¬port på bestemmelsesstedet står i misforhold til time- og dagpengene, refunderes udgifterne mod dokumentation.

I tvivlstilfælde og i forbindelse med lokale ordninger søg råd og vejledning i din lokale DLF kreds.

Udover godtgørelsen medregnes transporttiden i arbejdstidsopgørelsen.



2.8. FRATRÆDELSE P.G.A. ALDER & SYGDOM

Reglerne om pinsionsforhold er meget komplicerede og forholdene omkring fratrædelse fra stilling p.g.a. alder og sygdom er meget individuelt betingede. I beregningen af pensionsalder indgår mange parametre (nedsat tid, orlov, ansættelsestidspunkt o.s.v.).
Kontakt derfor altid din lokale DLF-kreds inden du skriver din afskedsansøgning til arbejdsgiveren. Her kan du få råd og vejledning om, hvornår det rette tidspunkt for afsked bør være i forhold til den maximale pension.






2.9 FUNKTIONSBESKRIVELSE FOR LÆSEKONSULENTER


Indledende bemærkninger

Det er vigtigt, at der for enhver stilling i folkeskolen udarbejdes en nøje beskrivelse af de arbejdsfunktioner, der er tillagt stillingen. Danmarks Lærerforening har ikke forhandlingsret om din funktionsbeskrivelse, men du bør alligevel holde dig i tæt kontakt med din lokale DLF-kreds, når det gælder udarbejdelsen af funktionsbeskrivelsen. Du bør ikke godkende arbejdsgiverens oplæg til funktionsbeskrivelse, før du har haft kontakt med DLF-kredsen.

Funktionsbeskrivelsen skal give udtryk for de forventninger, ønsker og krav, som arbejdsgiveren har til den medarbejder, man antager i stillingen. Det er i den forbindelse vigtigt, gennem forhandling at sikre, at der er en nøje overensstemmelse mellem disse forventninger, ønsker og krav og den tidsressource, arbejdsgiveren stiller til rådighed til at løse arbejdsopgaverne.

Det er også vigtigt, at arbejdsgiveren giver mulighed for at konsulenten kan udføre sine funktioner så optimalt som muligt. Således skal der stilles de nødvendige faciliteter til rådighed (kontor, telefon, IT-kommunikationsudstyr, osv.). Funktionsbeskrivelsen bør følges op med en kommunal befordringsaftale, samt en aftale om hvorledes pauser i arbejdet skal indgå i konsulentens tidsplan.

Det skal ligeledes gennem aftalen sikres, at konsulenten får de fornødne muligheder for til stadighed at holde sig ajour med udviklingen og sikres løbende uddannelse og efteruddannelse på sit faglige pædagogiske område. Det er således også vigtigt, at funktionsbeskrivelsen præciserer de basisforudsætninger, der skal være til stede for at den ansatte kan udføre sit arbejde så optimalt som muligt.

Danmarks Lærerforening har i samarbejde med de faglige konsulentforeninger udarbejdet en vejledning til foreningens kredsstyrelser om, hvilke elementer, der bør indgå i en funktionsbeskrivelse for skolekonsulenter. Denne vejledning indeholder også en vejledende funktionsbeskrivelse for læsekonsulenter. Tryk her, hvis du vil se denne vejledning.




3. REGELGRUNDLAGET FOR LÆSEKONSULENTERENS ARBEJDE

3.1. Love og regler.

Vedrørende Bekendtgørelse & vejledning. Skolelov, vejledning m.h.t. vore elever.

Bestemmelser vedrørende specialundervisningen findes i nr. 1049 af 28. august 2007: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25528


Det uddannelsespolitiske syn fremgår af § 3, stk. 2, og dette afspejles i den øvrige lovgivning vedrørende uddannelse.

§ 3, stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom, herunder om adgangen til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation.

Et af de punkter, der har givet anledning til megen debat omkring forholdet mellem almen- og specialundervisning findes i § 5, stk. 6, vedrørende supplerende undervisning.

§ 5, stk. 6. Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole eller som har været uden undervisning i længere tid. Der kan gives supplerende undervisning eller anden særlig tilrettelagt undervisning til elever, som af anden grund har behov for midlertidig faglig støtte.

To væsentlige aspekter vedr. henvisning til specialundervisning indeholdes i § 12, stk. 2. Dels fastholdelsen af den pædagogisk psykologiske rådgivning, dels ansvaret for samarbejdet med forældrene og deres medindflydelse.

§ 12, stk. 2. Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene.

Ansvaret for ordningen af specialundervisningen og anden specialpædagogisk bistand findes i § 20.

§ 20, stk. 2. Her påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af børn og unge under 18 år. Endvidere påhviler det kommunen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (0 - 6 år).

§ 20, stk. 3. Her påhviler det regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

§ 20 stk. 4. Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der ligger i en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen.

§ 20 stk. 5. Specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted. Specialundervisning af den i stk. 3 nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.

§ 20 stk. 6. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.

§ 21 stk. 1. Kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2, foretager henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 20, stk. 3, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 21 stk. 2. Er barnet optaget i en skole i en anden kommune end bopælskommunen i medfør af § 36, stk. 3, skal der foreligge tilslutning fra bopælskommunen, før der kan ske henvisning i henhold til stk. 1.

§ 21 stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. stk. 1. Regionsrådets afgørelse træffes efter forhandling med kommunen på grundlag af en indstilling fra kommunen, jf. § 12, stk. 2.

§ 21 stk. 4. Stk. 1 og 3 gælder tilsvarende for de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf. § 48 a.

§ 21 stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren m.v. i forbindelse med kommunalbestyrelsens henvisning af elever til regionsrådets foranstaltning eller til de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud.


På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du finde alle aktuelle love, bekendtgørelser og vejledninger om specialundervisning og specialpædagogisk bistand til småbørn. Følg dette link:
http://us.uvm.dk/folkeskolen/specialundervisning/loveogregler.htm?menuid=100840






Forvaltningsloven
Alle offentlige ansatte arbejder under ansvar for forvaltningsloven.
Forvaltningsloven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.
Selv om du som konsulent sjældent vil komme i den situation, at du skal træffe og meddele en afgørelse, så kan det meget vel tænkes, at du bliver part i en afgørelsessag. Det kan f.eks. dreje sig §20, stk. 2-sager, bevilling af IT-rygsæk til en ordblind elev o.s.v. I sådanne situationer er det vigtigt, at man kender forvaltningsloven. Overtrædelse af Forvaltningsloven er strafbar.
Forvaltningsloven rummer regler om:
• Inhabilitet
• Vejledning og repræsentation
• Partens aktindsigt
• Partshøring
• Klagevejledning
• Tavshedspligt
Du kan læse Forvaltningsloven ved at følge nedenstående link:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105127




3.2 KVALITET I SPECIALUNDERVISNINGEN

Samrådet af specialpædagogiske foreninger nedsatte i efteråret 1990 en arbejdsgruppe, hvis opgave var at udarbejde en beskrivelse af, hvilke krav, der må stilles til folkeskolens specialundervisning for, at den kan være af høj kvalitet. Arbejdsgruppen opstillede 12 krav, der er væsentlige for den specialundervisning, der gives i tilknytning til undervisningen i den almindelige klasse.

Indholdet af de 12 krav er kort beskrevet i "Den blå pjece" om "Kvalitet i specialundervisningen".

I 1996-98 har de specialpædagogiske foreninger arbejdet med at udvikle et materiale, der kan anvendes i arbejdet med målrettet udvikling af kvaliteten i specialundervisningen på den enkelte skole.

Kvalitetsudviklingsmaterialet bygger på den blå pjece om "Kvalitet i specialundervisningen".
Kvalitetskriterierne i denne pjece er fortsat væsentlige, uanset hvilke former og hvilken art af specialundervisning, der etableres. Ved starten af det nye udvalgsarbejde blev der føjet et tolvte krav til de oprindelige elleve i takt med udviklingen af specialundervisningen i 90'erne.

De 12 kvalitetskriterier:
Kvalificeret specialundervisning……..
1. forudsætter en grundig problembeskrivelse;
2. bygger på et solidt informationsgrundlag;
3. bygger på en helhedsbetonet undervisningsplanlægning;
4. betoner elevens og forældrenes aktive involvering i specialundervisningen;
5. har en klar samarbejdsstruktur;
6. indebærer en løbende evaluering;
7. forudsætter, at den almene undervisning og specialundervisningen er koordineret;
8. forudsætter, at den specialunderviste elevs almene undervisning gives i overensstemmelse med elevens særlige forudsætninger og muligheder;
9. forudsætter, at lærerne har faglige og menneskelige kvalifikationer, der befordrer udvikling, indlæring og oplevelse hos elever med særlige behov;
10. forudsætter, at der er muligheder for særlig materialer og undervisningsmidler til at imødekomme den enkelte elevs behov;
11. indebærer, at indsatsen er bestemt af en pædagogisk prioritering og ikke af skematekniske og administrative hensyn;
12. er forebyggende eller foregribende.


Kvalitetsudviklingsværktøjet:
Hensigten med værktøjet er at yde hjælp til en konkretisering af arbejdet med at sikre en systematisk lokal udviklingsproces for specialundervisningen.
Værktøjet indeholder 3 dele:
Evalueringsværktøjet
Analyseværktøjet
Planlægningsværktøjet
Evalueringsværktøjet kan give et hurtigt overblik over synspunkter på skolen i forhold til de 12 kvalitetskriterier.
Analyseværktøjet giver mulighed for at analysere i dybden i forbindelse med de enkelte kvalitetskriterier.
Planlægningsværktøjet giver konkrete anvisninger på, hvordan der kan arbejdes kvalificeret med udvikling af specialundervisningen på elevniveau, specialcenterniveau, skoleniveau og på kommunalt niveau.

Materialet er udgivet på Forlaget Skolepsykologi.








3.3. FRAVIGELSER FRA DE ALMINDELIGE PRØVEREGLER I FORBINDELSE MED FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE PRØVER

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005, bilag 3:

1. Skolen kan tilbyde en særlig tilrettelæggelse af prøven for elever, der har et særligt behov.
1.2. Den særlige tilrettelæggelse kan vedrøre prøvernes form og rammer, herunder brugen af hjælpemidler og tildeling af ekstra tid. Den kan desuden vedrøre opgaverne, hvis elevens vanskeligheder gør det nødvendigt. I tilfælde af en særlig tilrettelæggelse skal formålet med prøverne fastholdes.
1.3. Prøverne skal tilrettelægges på samme vilkår, som har været gældende for elevens forudgående undervisning og således afspejle den måde, som eleven har arbejdet på.

2. Antager klasselæreren, i samråd med elevens øvrige lærere, at en elev har behov for en særlig tilrettelæggelse i et eller flere fag, orienteres eleven og dennes forældre om mulighederne.
2.1. Ønsker eleven at aflægge prøve på de nævnte vilkår, giver klasselæreren en indstilling om den særlige tilrettelæggelse til skolens leder.
2.2. Tilladelse til særlig tilrettelæggelse i henhold til punkt 2. og 2.1. må kun gives, når der foreligger en aktuel pædagogisk-psykologisk udtalelse om, at eleven på grund af sine særlige vanskeligheder ikke vil kunne opnå et resultat ved prøven, der afspejler den pågældendes faglige niveau. Udtalelsen afgives på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvori andre sagkyndige kan inddrages.
2.3. En udtalelse er dog ikke nødvendig for elever, der undervises på en amtskommunal specialskole eller et amtskommunalt undervisningscenter for svært handicappede børn og unge, eller hvis der foreligger en aktuel pædagogisk-psykologisk vurdering vedrørende elevens vanskeligheder.
2.4. Skolens leder træffer efter indstilling fra klasselæreren i samråd med forældrene, PPR og lærerne i de berørte fag beslutning om den særlige tilrettelæggelse.

3. Bedømmelse af elevens prøvepræstation skal ske efter samme kriterier og på samme faglige niveau, som gælder for de øvrige elever, herunder anvendelse af samme censor. Besvarelse af skriftlige opgaver, der er affattet i punktskrift, bedømmes dog af Undervisningsministeriet.

4. Til brug ved skriftlige prøver kan skolen rekvirere særlige prøvesæt, som Undervisningsministeriet har udarbejdet med henblik på elever med særlige behov. Fristen for anmodning herom er senest den 1. februar med henblik på maj-juni prøvetermin og senest den 1. oktober med henblik på december-januar prøvetermin.

5. Skolens leder indberetter på særlig blanket til Undervisningsministeriet antallet og kategorier for tilladte særlige tilrettelæggelser. Blanketten sendes til Undervisningsministeriet inden udgangen af juni og skal omfatte såvel december-januar som maj-juni prøvetermin.

Vejledning til bekendtgørelsen om fravigelser fra de almindelige prøvebestemmelser
Herunder kan du læse uddrag af vejledning nr. 9729 af 27. november 2005. Hele vejledningen kan læses på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=24972


Ved folkeskolens afgangsprøve (FSA) og 10.-klasse-prøven (FS10) kan skolens leder give tilladelse til:
1. Forlænget tid
2. Individuel diktering
3. Prædiktionsprogrammer
4. Cd-rom
5. Indscanning
6. Digital oplæsning
7. Punkskrift
8. Stortryk
9. Praktisk medhjælp
10. Taktile hjælpemidler
11. Talende lommeregner
12. Tegnsprog og/eller mund-hånd-system (MHS)
13. Tolk
14. Pause
15. Ordbøger
16. Brug af computer
17. Andet

Ad 1. Forlænget tid
Skriftlige prøver
Dansk, skriftlig fremstilling (FSA og FS10)
Matematik, skriftlig (FSA og FS10)
Fremmedsprog, skriftlig (FS10)
Der tillades tidsforlængelser på maksimalt 60 minutter.

Biologi (FSA)
Fysik/kemi (FSA)
Der tillades tidsforlængelser på maksimalt 15 minutter

For dansk, retstavning, gives der tilladelse til ekstra tid til ordbogsopslag. Tidsforlængelsen kan maksimal være 30 minutter.

Mundtlige og praktiske prøver
Der kan gives tilladelse til forlænget forberedelsestid med op til 50 %.

Ad 2. Individuel diktering
Skolen kan give tilladelse til individuel diktering. Hvis dansklæreren skal diktere, kan prøven tidsforskydes. Der skal være tilsyn med eleven, mens resten af klassen gennemfører prøven. Ved dikteringen anvendes den tid, som er nødvendig.

Ad 3. Prædiktionsprogrammer
Skolen kan give tilladelse til, at eleven anvender prædiktionsprogrammer. Det er en forudsætning, at eleven har et indgående kendskab til og erfaring i brug af programmets funktionalitet.

Der må ikke anvendes prædiktionsprogrammer i dansk, retstavning.

Ad 4. Cd-rom
Undervisningsministeriet fremstiller opgaver på cd-rom i fagene:
Dansk, retstavning (FSA)
Dansk, skriftlig fremstilling (FSA og FS10)
Matematik (FSA og FS10)

Ad 5. Indscanning
Skriftlige prøver
Der gives ikke tilladelse til indscanning af skriftlige opgavesæt.

Mundtlige og praktiske prøver
Skolen kan give tilladelse til, at teksten i forberedelsestiden indscannes til tekstformat – dette gælder dog ikke ved prøverne i fremmedsprog. Proceduren er, at eleven i overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder trækker sin opgave - uden at eleven gøres bekendt med denne - i så god tid, at teksten kan indscannes inden forberedelsen til den mundtlige prøve finder sted.

Fremmedsprog
Skolen kan give tilladelse til at udelade læseteksten i fremmedsprog og erstatte læseteksten med et visuelt oplæg. Bedømmelsen i de mundtlige prøver i fremmedsprog sker efter en samlet vurdering ud fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder (slut- og trinmålene): Kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse samt kultur og samfundsforhold.

Ad 6. Digital og/eller syntetisk oplæsning
Skolen kan give tilladelse til, at eleven anvender digitale og/eller syntetiske oplæsningsprogrammer. Det er en forudsætning, at eleven har et indgående kendskab til programmets funktionalitet.

Der må ikke anvendes digital og/eller syntetisk oplæsning i dansk, retstavning og i sprogfagene.

Ad 7. Punktskrift
Skriftlige prøver
Undervisningsministeriet fremstiller opgaver på punktskrift i fagene:
Dansk, retstavning (FSA)
Dansk, skriftlig fremstilling (FSA og FS10)
Matematik, (FSA og FS10)
Engelsk, (FS10)
Tysk, (FS10)
Fransk, (FS10)
Fysik/kemi (FSA)
Biologi (FSA)
Undervisningsministeriet kan foretage ændringer i opgaverne i forbindelse med omsætningen til punktskrift, fx hvis billedstof er en del af opgaven.
Opgavebesvarelserne indsendes til bedømmelse i Undervisningsministeriet, KET, Folkeskolens afsluttende prøver, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K

Mundtlige og praktiske prøver
Skolen lader blinde og svagtseende elever vælge blandt opgaver, hvori billedstof ikke indgår.

For blinde elever må skolen selv lave en aftale om levering af prøvematerialet på punktskrift. Proceduren er, at eleven i overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder trækker sin opgave - uden at eleven gøres bekendt med denne - i så god, tid at teksten kan omsættes til punktskrift, inden forberedelsen til den mundtlige prøve finder sted.

Ad 8. Stortryk
Skriftlige prøver
Skolen må selv fremstille opgaver i den størrelse og/eller farve, som er anbefalet af PPR. Prøven tidsforskydes svarende til den tid, det tager at forstørre opgaven. Der skal være opsyn med eleven, hvis eleven sidder alene.
Hvis der indgår opmålinger i opgaverne, foretages disse på originalopgaven.

Mundtlige og praktiske prøver
Skolen må selv fremstille opgaver i den størrelse og/eller farve, som er anbefalet af PPR. Proceduren er, at eleven i overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder trækker sin opgave – uden at eleven gøres bekendt med denne - i så god tid, at teksten kan forstørres, inden forberedelsen til den mundtlige prøve finder sted.

Ad 9. Praktisk medhjælp
Skriftlige prøver
Hvis eleven på grund af et eller flere handicap er forhindret i at udføre praktiske opgaver som fx bogopslag og/eller flytte på papir, kan der gives tilladelse til at anvende praktisk medhjælp.

Der kan gives tilladelse til, at den praktiske medhjælp fastholder eleven til den stillede opgave.
Den punktlæsende elev har ret til - inden opgavebesvarelsen - at læse opgaverne højt for den praktiske medhjælp for at kontrollere, om punktteksten er i overensstemmelse med originaludgaven og det svarark, som medfølger. Den tid, som medgår hertil, regnes ikke for en del af prøvetiden.
Hvis den blinde elev foretager indskrivning på standardtastatur, skal den praktiske medhjælp efter ønske fra eleven oplæse de sidst skrevne ord, således at eleven kan følge med i, hvor langt han eller hun er kommet. Medhjælpen skal endvidere efter elevens ønske læse den samlede besvarelse højt for eleven med henblik på rettelse af evt. fejl.
Den praktiske medhjælp må ikke være tilsynsførende.

Mundtlige og praktiske prøver
Hvis der indgår brug af ordbøger, formelsamlinger m.v. kan der gives tilladelse til at bruge praktisk medhjælp, som kan oplyse/læse ønskede ord og afsnit efter elevens anvisninger. Der kan også gives tilladelse til, at den praktiske medhjælp er den ”forlængede” arm ved opstillinger. Det er dog en forudsætning, at ovenstående ikke kan løses tilfredsstillende ved brug af hjælpemidler.
Der kan gives tilladelse til, at den praktiske medhjælp fastholder eleven til den stillede opgave.

Ad 10. Taktile hjælpemidler
Det er tilladt eleven at benytte de taktile hjælpemidler, som anvendes i den daglige undervisning.

Ad 11. Talende lommeregner
Blinde elever må anvende talende lommeregner – også i færdighedsdelen i skriftlig matematik ved folkeskolens afgangsprøve i matematik.

Ad 12. Tegnsprog og/eller mund-hånd-system
I dansk, retstavning er det tilladt, at læreren dikterer med brug af MHS og/eller tegnsprog.

Mundtlige og praktiske prøver
Døve og hørehæmmede elever kan anvende den kommunikationsform, de benytter i den daglige undervisning. Dette gælder ikke ved prøverne i fremmedsprog.

Fremmedsprog
For døve og hørehæmmede elever kan der gives tilladelse til, at erstatte den mundtlige dialog på det fremmede sprog med en skriftlig dialog.

Ad 13. Tolk
Mundtlige og praktiske prøver
For døve elever medvirker tolk, som kan oversætte fra dansk til tegnsprog og fra tegnsprog til dansk, således at både det faglige og det sproglige niveau kan bedømmes. Censorer udpeges efter samme retningslinier som for hørende elever.

Ad 14. Pause
Ved visse bevægelseshandicap mv. kan der ske en udmatning, som betyder, at der må indlægges pauser i prøveforløbet, for at eleven kan gennemføre de skriftlige prøver. De enkelte prøver må i sådanne tilfælde ikke fordeles på to dage.

Ad 15. Ordbøger
Der kan gives tilladelse til at anvende ordbøger fra et fremmedsprog til dansk og fra dansk til et fremmedsprog evt. via et tredje sprog. Dette regnes ikke som en fravigelse.

Ad 16. Brug af computer
I dansk, retstavning er det ikke tilladt at benytte stave- eller grammatisk kontrol.
I dansk, skriftlig fremstilling er det ikke tilladt at benytte grammatisk kontrol.
I matematik, færdighedsdel er det ikke tilladt at benytte lommeregner eller andre datatekniske hjælpemidler.

I skriftlig engelsk, tysk og fransk er det ikke tilladt at benytte grammatisk kontrol.

Ad 17. Andet
For elever med akutte skader, fx hånd- eller armskader, kan skolelederen give tilladelse til fravigelse(r) inden for rammerne af denne vejledning.



3.4. FRITAGELSE FRA DELTAGELSE I DE NATIONALE TEST

De nationale test
I Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1157 af 24. oktober 2006 er der fastsat følgende regler i bekendtgørelsens Kapitel 3, §6:

Stk. 1. Elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder samt tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber skal tilbydes de hjælpemidler, som de på grund af deres specifikke vanskeligheder anvender i den daglige undervisning i det fag, der testes i.

Stk. 2. Skolens leder kan beslutte, at elever kan fritages for at gennemføre én eller flere af testene, hvis eleven på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber vurderes ikke at ville kunne gennemføre testen med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. Der er i bilag 2 til denne bekendtgørelse fastsat nærmere regler herom.

I bekendtgørelsens bilag 2 fastsættes de nærmere regler om fritagelsen:
1.1. Skolens leder kan beslutte, at en elev i særlige tilfælde kan fritages for at gennemføre én eller flere test, jf. denne bekendtgørelses § 6, stk. 2.
1.2. Vurderer læreren, der underviser eleven i det fag, hvori der afholdes test, at en elev ikke vil kunne gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering, orienteres eleven og dennes forældre om muligheden for fritagelse for gennemførelse af en eller flere af testene.
1.3. Ønsker forældrene og eleven, at eleven fritages for testgennemførelse, afgiver læreren en indstilling herom til skolens leder.
1.4. Fritagelse kan kun besluttes, hvis forældrene og eleven er enige heri, og når der foreligger en aktuel pædagogisk-psykologisk udtalelse om, at elevens særlige vanskeligheder gør, at gennemførelse af testen ikke kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering.
1.5. En udtalelse jf. pkt. 1.4. er dog ikke nødvendig, hvis der allerede foreligger en aktuel pædagogisk-psykologisk vurdering vedrørende elevens vanskeligheder, hvori spørgsmålet om testfritagelse er vurderet.

2. Skolens leder kan beslutte, at en elev, som ankommer til Danmark sent i skoleforløbet, fritages for at aflægge en eller flere af testene, hvis det vurderes, at testaflæggelse ikke vil kunne gennemføres med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering på grund af elevens utilstrækkelige danskkundskaber. Procedure i forbindelse med fritagelse er som beskrevet ovenfor under pkt. 1.

3. Elever, som fritages for én eller flere test, er omfattet af den øvrige del af den løbende evaluering, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2. Skolens leder skal ved fritagelse for test efter samråd med forældrene - og så vidt muligt eleven - sikre, at der i stedet for testene fastlægges andre metoder til evaluering, der træder i stedet for de obligatoriske test.
Læs hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25171